top of page
2560px-Gay_Pride_Flag.svg.png
2560px-Gay_Pride_Flag.svg.png

Queer-repræsentation

Udover at være en herlig sommermåned (med mindre man er i Danmark), så er juni også måneden, hvor International Pride Måned falder. Verden over bliver LGBTQIA+ miljøet fejret i stor stil, og det bliver det da også på World of Potter. På vores Instagram har Connor Joel Bentley sat fokus på at belyse nogle af de mange Queer-karakterer på WoP! Nu vil jeg så belyse noget af den Queer-repræsentation, der er til stede i Harry Potter. I opslaget lægger jeg både fokus canon bekræftede ting fra Harry Potter, men også ting der ikke er canon (men man kan vel håbe?)

Obs. Har man endnu ikke set den nyeste Fantastiske Skabninger, er der en spoiler i dette opslag!

Albus Dumbledore

Den eneste canon-bekræftede karakter i mit opslag er selvfølgelig ingen ringere end Albus Dumbledore! Det har længe været almen vidst blandt Harry Potter fans, at Dumbledore var homoseksuel, men det var først i den nyeste Fantastiske Skabninger, at vi fik lov til at se det på det store lærred. Det er nemlig ikke blevet nævnt i nogle filmene før nu, og der blev der tydeligt sagt, at Dumbledore altså var forelsket i Grindelwald!

Albus Potter og Scorpius Malfoy

Efter at have set eller set Harry Potter og Det Forbandede Barn, er der rigtig mange fans der er begyndt at se Albus of Scorpius som et muligt par, og den tanke kan jeg altså godt være med på! Der er ikke noget som en historie, hvor to bedste venner ender med at blive et par. Og nu hvor de kommer fra to rivaliserende familier (Potter og Malfoy), er der så ikke et eller andet Romeo og Julie over dem? Det synes jeg!

Remus Lupus

I min verden er der virkelig ingen tvivl om, at Remus er bi- eller panseksuel. Mange fans har, ligesom mig, altid elsket tanket om, at Remus Lupus var forelsket i Sirius Black i løbet af deres skolegang på Hogwarts. Jeg har altid elsket fanart af dem, og ligesåmeget som jeg elsker Remus og Tonks, så elsker jeg altså også tanken om unge Remus og Sirius!

Seamus Finnigan og Dean Thomas

Seamus og Dean (eller Deamus) er et ret stort ship blandt Potterheads, og det kan jeg godt forstå! Selvom de ikke er mere end bedste venner i filmene og bøgerne, så er de i min verden altså et virkelig sødt par, og jeg er sikker på, at flere af jer deler samme tanker som mig!

Luna Lovegood og Ginny Weasley

Selvom de begge ender med at blive gift med mænd, så er der virkelig mange fans, der har gjort det til headcanon, at de her to kvindelige karakterer er biseksuelle. De er begge virkelig stærke karakterer, der er totalt ligeglade med, hvad andre siger og tænker om dem, og det elsker jeg! Jeg ved ikke, om jeg kunne se Luna og Ginny som et par, men der er ingen tvivl om, at de ville være helt rette karakterer til at være med til at repræsentere LGBTQIA+!

Det her er jo selvfølgelig kun en lille håndfuld af de karakterer, som fans mener er eller kunne være med til at repræsentere Queer-miljøet. Og med det, er der kun én ting tilbage at sige:

HAPPY PRIDE!!
 

Francis Walker

i Harry Potter

bottom of page